Vinsmagning
Vinsmagning på Sneum Vingård er en tilbagevendende aktivitet, som jeg sætter stor pris på.
At kunne servere en vin fremstillet på dette skønne sted, fra egen hånd og med principper om bæredygtighed, økologi, biodynamik og kærlighed for råvaren – er en stor tilfredsstillelse og altid en fornøjelse at kunne dele det med andre.
Et arrangement kunne byde på;
- besøg i vinmarken med fortælling om årets gang med pasning og pleje
- et kig i vineriet med fortælling om processerne i vinfremstillingen
- vinsmagning i den hyggelige vinstue
Ofte er et arrangement kombineret med et oplæg om fx stress, personlig vækst, enneagrammets personlighedstyper, psykiskarbejdsmiljø – alle emner der er mine daglige arbejdsområder.
Du kan få præcist det arrangement der passer til det ønske du har. Tøv ikke med at ringe eller skrive, så finder jeg et godt tilbud til dig.