Historien og filosofien om vin på Sneum Vingård
Historirn går tilbage til den 1. maj 2008. Siden da er der brugt megen tid i vinmarken med pasning og pleje af de 500 Rondo vinstokkene, samt renovering af lokaler til vineriet. Den 8.oktober 2008 stod vineriet klar, med helt nyt udstyr og renoverede lokaler – samme dag fik vineriet sin første smiley 🙂 for egenkontrolprogram, udstyr og rengøring.
Den første høst var den 11. oktober 2008.
At arbejde i vinmarken, er at være meget tæt på naturen og se og forstå de naturlige processer planten gennemgår. Det har optaget mig at følge udviklingen, og jeg er gang på gang blevet overrasket over den kraft og det liv planten udviser.
Når vejret og forholdene er på en bestemt måde, reagerer stokken derefter. I tørke sætter den rødder længere ned for at få vand og udnytter varmen og solen til fotosyntesen, som skaber en stærk plante. I blæst og rusk holder den med sine små finde fangarme fast i tråden og i vandrige perioder drikker den det den kan og sætter druer med saft. Den vokser op til 10 cm på et døgn i højsessonen.
Det kan næsten ikke undgås, at denne livskraft og stædighed smitter af på en` selv når man arbejder i vinmarken hver dag. Det er med denne bevidsthed – at have respekt for plantens liv og den naturlige proces, der fremstilles vin på Sneum Vingård.
Druerne er eneste råvare, et produkt af denne stædige og kraftfulde plante. I min verden kan man ikke bare “lave vin” af druen – men må bruge sanserne; smage, dufte, mærke, bruge fornemmelsen – med reskekt for råvarens iboende kvalitet og lade processen folde sig ud. Det er gjort – og det har været spændende!
Vinen laves nu udfra et princip om skånsom behandling og håndarbejde, i så vid udstrækning som muligt. Druerne er håndplukket og håndsorteret og der er ikke anvendt sprøjtning og gødningen kommer fra egen hønsegård, hvor der fodres med økologisk fodder.
Vinfremstillingen er anlagt på en ren linie, med respekt for processen og hvor smag og kvalitet konstant er for øje. Grundlaget er en simpel proces, der kræver grundighed og nærvær, som jeg mener skal raffineres i det uendelige.
